Short summary

Underernæring og risiko for underernæring er et udbredt og overset problem hos hjemmeboende ældre, der modtager kommunale ydelser. Problemets omfang er i stigning pga. demografiske ændringer samt det faktum at flere ældre behandles og plejes i eget hjem. Formålet med nærværende projekt er derfor at udvikle, implementere samt evaluere en ernæringsintervention i en kommunal ernæringspraksis med fokus på at bedre ernæringstilstand, livskvalitet og funktionsniveau hos hjemmeboende ældre.

Rationale

Baggrund: Danmark står overfor et demografisk skifte med en stigning i antallet af ældre borgere, hvilket forventes at sætte de kommunale sundhedsudgifter under pres med en stigning fra 36 mia. kr. i 2019 til 73 mia. kr. i 2050. Med skiftet forventes flere ældre med sundhedsproblemer herunder utilsigtet vægttab og risiko for underernæring. For at imødekomme denne udvikling er der behov for kommunale indsatser, der kan fremme de ældres sundhed og forebygge sygdom. Desværre tyder nationale undersøgelser på, at risiko for og forekomst af underernæring synes høj blandt hjemmeboende ældre, der modtager kommunal hjemmepleje/-sygepleje. Risikoen for underernæring stiger med alderen, da ældre borgere i højere grad end yngre rammes af kroniske sygdomme, demens, depression og aldersrelateret anoreksi. Desuden ses aldersrelaterede risici som fx synkeproblemer, dårlig tandstatus, nedsat appetit og nedsat smagssensibilitet at medvirke til komplekse helbredsproblemer. Underernæring fører til vægttab og nedsat muskelmasse, hvilket igen kan resultere i nedsat immunforsvar, hyppige infektioner og nedsat funktionsevne, og dermed forringet livskvalitet for den enkelte samt øget forbrug af sundhedsfaglige ydelser, herunder genindlæggelser, og i sidste ende øget dødelighed. Underernæring påvirker således både det mentale og fysiske helbred samt mulighederne for fysisk aktivitet hos de ældre. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde maj 22 en ny vejledning, baseret på anbefalinger fra det europæiske selskab for klinisk ernæring, ESPEN, der skal hjælpe det sundhedsprofessionelle personale med at opspore og behandle underernæring og risiko herfor. Foruden vejledningen findes der på Socialstyrelsens og Sundhedsstyrelsens hjemmesider forskellige værktøjer og guidelines, der ligeledes skal hjælpe med opsporing og behandling. Trods vejledninger har den kommunale ernæringsindsats endnu ikke i tilstrækkelig grad kunnet afhjælpe ernæringsproblematikken hos de hjemmeboende ældre.

Formålet med dette projekt: Der er behov for at udvikle og implementere kommunale ernæringsindsatser, der kan sikre at ældre hjemmeboende opspores og behandles ift. underernæring og risiko herfor. Formålet med nærværende projekt er at udvikle, implementere og evaluere en intervention, tilpasset den kommunale ernæringspraksis, der kan forbedre ernæringstilstand, livskvalitet og funktionsniveau hos hjemmeboende ældre. Der vil i projektet være særlig fokus på at indsamle data omkring proces, gennemførbarhed samt accept hos de involverede. Dette med henblik på at kunne udvikle og overføre interventionens fund til et efterfølgende større studie og øvrige kommuner i Danmark.

Description of the cohort

Beskrivelse af indhold og forskningsdesign: Projektet består af tre studier med fokus på at 1) afdække, 2) udvikle og implementere samt 3) evaluere. Projektet vil forløbe i tæt samarbejde med borgere, pårørende samt kommunal samarbejdspartner for at sikre en tilpasning af studierne.

Studie 1 Udvikling af vidensbase 1a) gennemføres som en systematisk litteraturgennemgang og har til formål at syntetisere viden om de sundhedsprofessionelles erfaringer med at implementere ernæringsindsatser, herunder hæmmende og fremmende faktorer for "den gode ernæringspraksis". 1b) består af observationer og uformelle interviews i en kommunal hjemmepleje og har til formål at skabe indsigt i de organisatoriske rammer (arbejdsgangene, opgavefordeling, involverede faggrupper) samt personalets praksis. Samtidig søges en identificering af, hvilke(n) gruppe(r) af ældre borgere, der synes at have størst gavn af en ernæringsindsats.

Studie 2 Udvikling og implementering 2a) Med afsæt i vidensbasen fra studie 1 udvikles en strategisk og systematisk evidensbaseret intervention, der kan implementeres i en kommunal praksis. Udviklingen finder sted i samskabende workshops med repræsentanter fra kommunen og borgere/pårørende. 2b) har til formål at implementere interventionen udviklet i 2a. Studiet gennemføres som et casestudie med 12 ældre hjemmeboende borgere, deres pårørende og tilknyttede personale. Data genereres gennem deltagerobservationer, uformelle samtaler samt interviews. Derudover indhentes data om borgernes livskvalitet, funktionsniveau og ernæringstilstand.

Studie 3 Evaluering 3a) har til formål at afdække hvilken betydning, implementeringen af interventionen har haft for personales ernæringspraksis hos de ældre hjemmeboende borgerne, der er underernærede eller i risiko herfor. Desuden ønskes indsigt i interventionens gennemførbarhed og accept hos personalet. Delstudiet gennemføres via individuelle interviews med borgere og pårørende i samtlige cases samt et fokusgruppeinterview med 6-8 fra det personale, der alle har deltaget i implementeringen. 3b) sigter mod en samlet evaluering af interventionens betydning for ernæringsindsatsen samt de ældres ernæringstilstand, funktionsevne og livskvalitet. Der vil i evalueringen være særlig fokus på at afdække interventionens accept, gennemførbarhed og velegnethed. Dette mhp. overførbarhed.

Overførbarhed Projektets særlige fokus på gennemførbarhed giver forskningsbaseret belæg for, at fund fra projektet vil kunne bruges til udvikling og implementering af lignende interventioner i landets øvrige kommuner. Projektet vil således kunne bidrage til forbedringer nationalt.

Data and biological material

primært kvalitativ data i form af interviews og observationer. Desuden kvantitativ data fra de 12 borgere i forhold til ernæringstilstand, livskvalitet og funktionsniveau.

Collaborating researchers and departments

Middelfart Kommune

• Hjemmeplejen