Professor
Per Pfeiffer
Department of Oncology, Odense University Hospital
Projekt styring | ||
Projekt status | Open | |
Data indsamlingsdatoer | ||
Start | 22.10.2012 | |
Slut | 01.11.2026 | |
Patienter der er opereret raske for kræft i tyktarm/endetarm som er opereret tilbydes som standard tillægsbehandling med cellegiftene (kemoterapi) 5FU og oxaliplatin. Den dosis-limiterende bivirkning til oxaliplatin er neuropati. Imidlertid er der ikke fuldstændig klarhed over hvor mange patienter, der udvikler dissse symptomer, hvilken indvirkning det har på livskvaliteten samt om nervepåvirkningen aftager med tiden.
Kræft i tyktarm eller endetarm (kolorektalcancer) hører til blandt de 3 største kræftsygdomme. Patienter der er opereret raske for kræft i tyktarm/endetarm som er opereret tilbydes som standard tillægsbehandling med cellegiftene (kemoterapi) 5FU og oxaliplatin. Omkring halvdelen af patienterne vil udvikle spredning af sygdommen til andre organer (metastaser), og de fleste af disse vil ikke kunne helbredes. Disse patienter tilbydes som standard livsforlængende og lindrende kemoterapi, ligeledes med 5FU og oxaliplatin. Det vides, at nogle patienter, der er blevet behandlet med oxaliplatin, kan udvikle en nervepåvirkning, som kan vise sig ved prikkende eller stikkende fornemmelse, dødhedsfornemmelse eller nedsat følesans i fødder og eventuelt hænder. Der kan også være smerter samme steder. Imidlertid er der ikke fuldstændig klarhed over hvor mange patienter, der udvikler dissse symptomer, hvilken indvirkning det har på livskvaliteten samt om nervepåvirkningen aftager med tiden. Vi ønsker derfor i dette studie at kortlægge mere præcist graden og forløbet af en eventuel nervepåvirkning samt patienternes oplevelse heraf. Endvidere ønsker vi at identificere proteiner og gener (markører) i blod, der kan forudsige, hvem der vil udvikle nervepåvirkningen. At opnå mere viden om oxaliplatin udløst nervepåvirkning er nødvendig for at fremtidige patienter kan blive rådgivet bedst muligt med hensyn til valg af behandling og bivirkninger ved behandlingen.
Patient kohorter: 1. Prospektive: Patientgrundlaget udgør patienter henvist til behandling for kræft i tyktarmen eller endetarmen (både radikalt opererede og patienter med metastaserende sygdom), hvor der gives standard behandling med kemoterapi inkluderende oxaliplatin i perioden jan 2013 til juni 2014. Patienterne vil blive informeret mundtligt af en læge om projektet forud for opstart af behandling med kemoterapi, og de vil modtage skriftlig information. 2. Retrospektive: Patienter, der i perioden 2004 to 2011 har fået oxaliplatin som standard tillægs behandling efter operation for kolorektal cancer. Patienterne i denne del af studiet kommer ikke til at skulle udfylde skriftligt informeret samtykke da brevet der vedlægges til spørgeskemaet vil fungere som forklaring på selve spørgeskemaundersøgelsen og patienten blot kan undlade at udfylde skemaerne.
Kohorte studie med udfyldelse af validerede EORTC spørgeskemaer oversat til dansk (EORCT QLC30 og CIPN). Desuden bliver der taget blodprøver to gange mhp. fremtidige analyser til bestemmelse af mulige markører til at forudsige udvikling af nervepåvirkning fra oxaliplatin.
Onkologisk Afdeling, Kristiansand, Norge
Onkologisk Afdeling, Uppsala, Sverige
Onkologisk afdeling, Stockholm, Sverige
Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Danmark