Post.Doc
Regina Christiansen
Clinical Institut
Project management | ||
Project status | Open | |
Data collection dates | ||
Start | 23.04.2025 | |
End | 31.12.2026 | |
Dette forskningsprojekt er inspireret af hjerteløberordningen (Trygfonden), hvor civile borgere er de første på stedet ved akut hjertestop. På samme måde ønsker vi at udvikle en "akut samtale-starter" som aktiveres af den unge selv når vedkommende har brug for en første personlig nærværende samtale med en civil borger en såkaldt 'akut samtale-løber'. Den 'akutte samtale - starter' henvender sig til unge, der hverken har eller tidligere har haft kontakt til det etablerede behandlingssystem (egen
Mange unge i Danmark oplever mistrivsel og lettere psykiske lidelser som angst, depression og køns- og identitets-udfordringer, som ofte forværres over tid, hvis ikke de støttes tidligt, og her er der en mangel på lettilgængelige lavtærskeltilbud (Let og hurtig psykisk hjælp, Regioner). Unge, der oplever mistrivsel eller lettere psykiske lidelser, kan have svært ved at dele disse oplevelser med deres nære relationer, som f.eks. forældre, en lærer, en veninde eller en nabo. nyere forskning peger på at unge ofte griber til mindre forpligtende og lettilgængelige 'samtaler' gennem online chatfora eller brevkasser (Christiansen et al. i review). Senest ses tilmed en stigende tendens til at nogle unge anvender chatbots som en form for relation, hvor de søger følelsesmæssig støtte til håndtering af særligt negative følelser, man finder samtidigt at disse unge er mere ensomme end deres jævnaldrende (Herbener og F. Damholdt 2025). Med disse tendenser for øje skal en "akut samtale-starter" være et (se appendix 1 for skematisk fremstilling) let tilgængeligt alternativ til at unge isolerer sig bag digitale platforme. Ved at aktivere de almen- og medmenneskelige kompetencer og ressourcer i civilsamfundet er hensigten at den akutte samtale-starter skal øge nærværende samtaler mellem unge og deres nære relationer (pårørende). Den nærværende samtale skal støtte unge i at håndtere udfordringer ved at øge deres self-efficacy eller opsøge hjælp i deres nære relationer (pårørende). Samtidig kan samtalerne støtte den unge i at vurdere om deres udfordringer kræver mere end mellemmenneskelige samtaler. Ved at involvere og aktivere civilsamfundet vil en "akut samtale-starter" udgøre et nærværende og personligt første og måske eneste skridt, som kan give unge handlemuligheder så de sammen med deres netværk, kan håndtere mistrivsel og lettere psykiske lidelser. Målet for udviklingen af en "akut samtale-starter" er, at det er lettilgængeligt og appellerende for den unge selv at aktivere den "akutte samtale-starter".
Psyk Info