OPEN Research Support
head

MSc PhD
Dorte Kinggaard Holm
Department of Clinical Immunology


Project management
Project status    Closed
 
Data collection dates
Start 01.11.2020  
End 31.05.2021  
 



Udviklingen af SARS-CoV-2 antistofrespons og risiko for re-infektion hos bloddonorer i Region Syddanmark.

Short summary

137 blood donors in the Region of Southern Denmark tested positive for SARS-CoV-2 antibodies in April and May 2020. We are now including these donors in a longitudinal study were we continuously measure SARS-CoV-2 antibody levels of the donors and collect questionnaire survey data of their exposition to SARS-CoV-2 virus. We expect to observe how antibody levels develop over time and how the antibody levels correlate to COVID-19 infection severity and risk of reinfection.


Rationale

Baggrund Coronavirus sygdom 2019 (COVID-19) er en luftvejsinfektion med en ny type coronavirus, kaldet SARS-CoV-2. Det kliniske spektrum spænder fra asymptomatiske tilfælde og milde øvre luftvejsinfektioner til svære eller endda dødelige nedre luftvejsinfektioner med systemisk inflammation. Alle kan blive smittet med SARS-CoV-2, men i de fleste tilfælde er patienterne imidlertid ikke kritisk syge. Aktuel COVID-19-infektion kan diagnosticeres ved direkte påvisning af SARS-CoV-2 RNA i prøvemateriale fra øvre eller nedre luftveje, typisk ved reverse transkription-polymerasekædereaktion (RT-PCR) (Guan et al., 2020, Long et al., 2020b) Flere undersøgelser har indikeret, at asymptomatiske infektioner er hyppige, hvilket gør viden om seroprævalensen af SARS-CoV-2 hos både asymptomatiske og symptomatiske individer til et vigtigt redskab til at forstå epidemiens udbredelse (Nishiura et al., 2020). Generelt ser det ud til, at SARS-CoV-2-antistoffer kan påvises inden for få/flere dage til uger efter debut af klinisk sygdom. IgM og IgA dannes først og kort herefter kan IgG-antistoffer mod SARS-CoV-2 påvises i de fleste individer. (Guo et al., 2020, Long et al., 2020a, Zhang et al., 2020). Præcis hvor længe SARS-CoV-2-antistoffer vedvarer, og hvorvidt SARS-CoV-2-antistofniveauer korrelerer med beskyttende immunitet er endnu ikke helt klart (Iyer et al, 2020) Som et værktøj til overvågning af epidemien i Danmark blev en landsdækkende SARS-CoV-2 seroprævalensundersøgelse af bloddonorer iværksat af blodbankerne og indledt i april 2020. Tilstedeværelsen af SARS-CoV-2 IgG og IgM antistoffer blev analyseret på EDTA plasma eller fuldblod ved en lateral flowtest (LFT) (Erikstrup et al., 2020). I perioden fra 6. april til 28. maj fandt vi SARS-CoV-2-antistoffer, enten IgM eller IgG, hos 137 bloddonorer fra Region Syddanmark. Bloddonorerne blev skriftligt informeret om resultaterne, men ingen yderligere viden om SARS-CoV-2 anamnesen for den enkelte donor blev indhentet. Formål Formålet med projektet er at følge op på antistofstatus i kohorten af de 137 bloddonorer fra Region Syddanmark, og sammenholde den med deres Covid19 sygehistorie i foråret 2020. Herved opnås forhåbentlig en viden, hvorvidt antistoffernes niveau og persistens hos bloddonorerne har relation til sværhedsgraden af symptomer, hvis nogen, under deres SARS-CoV2 infektion. Desuden er formålet med projektet at undersøge udviklingen af SARS-Cov2 antistof niveauerne hos donorerne og om persisterende antistoffer har en beskyttende virkning, hvis donorerne inden for projektets løbetid udsættes for en ny SARS-CoV2 infektion (re-infektion). En re-infektion vil vurderes sandsynlig enten hvis donor selv har fået påvist SARS-CoV-2 igen eller en nær pårørende har fået påvist SARS-SoV-2 og donor selv har haft symptomer på en ny infektion.


Description of the cohort

Kun kohorten af 137 bloddonorer fra Region Syddanmark fundet positive for SARS-CoV-2 antistoffer mellem 6. april og 28. maj 2020 som en del af det landsdækkende seroprævalensstudie vil blive bedt om at deltage i undersøgelsen. Hvis donor gerne vil deltage i forsøget men af forskellige årsager ikke har mulighed for at komme til tapning eller blodprøvetagning i forsøgsperioden, vil donor blive spurgt om de vil udfylde spørgeskema 1 og om deres arkivprøver, fra evt tapninger umiddelbart før og efter perioden fra d. 6. april til 28. maj, må analyseres for SARS-CoV-2 antistoffer. Hvis donor ikke kan tappes, men gerne vil deltage i forsøget alligevel, vil donor blive tilbudt at fremmøde i blodbanken for udelukkende at få taget en blodprøve til forsøget.


Data and biological material

Metode Fuldblodsdonorer kan donere blod tre til fire gange årligt, og plasmadonorer kan donere plasma op til 33 gange årligt. I forbindelse med hver tapning udtages prøver til obligatoriske smittemarkørundersøgelser samt en obligatorisk arkivprøve som opbevares minimum 2 år. SARS-CoV-2-antistofstatus og udvikling i kohorten af 137 prøver overvåges ved at måle antistofniveauer af IgM, IgA og IgG i blodprøver fra hver donation, der blev givet efter den første SARS-CoV-2-positive prøve i perioden fra 6. april til 28. maj til og med maj 2021. Desuden vil minimum 1 arkivprøve fra den seneste donation op til fundet af SARS-CoV-2 antistoffer i perioden 6. april til 28. maj 2020 blive analyseret for IgM, IgA og IgG antistoffer. Bloddonorerne bliver bedt om at deres arkivprøver må analyseres for SARS CoV-2 antistoffer samt tilladelse til indhentning af blodprøveresultater ved oplysning om en tidligere SARS-CoV-2 PCR testning. Desuden vil donor blive bedt om at udfylde et spørgeskema om deres SARS-CoV-2 smittehistorik, sygehistorie, herunder PCR positive resultater, symptomer etc. Spørgeskema 1 udleveres ved første fremmøde efter projektopstart og spørgeskema 2 udleveres ved de efterfølgende prøvetagninger til og med 31. maj 2021. Prøverne analyseres ved anvendelse af kommercielle ELISA test fra Euroimmun (IgG og IgA), en kommerciel IgM ELISA fra Wantai samt en kommerciel CMIA test fra Abbott (IgG). Alle laboratorieanalyser udføres på Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.