OPEN Research Support
head

Chief Physician, PhD and Clinical Associate Profes
Mette Marie Hougaard Christensen
Department of Clinical Pharmacology, OUH


Project management
Project status    Open
 
Data collection dates
Start 29.06.2021  
End -  
 



Immunglobulinbehandling i Region Syddanmark

Short summary

Der er etableret en database til monitorering og sikring af behandling med immunglobuliner i Region Syddanmark. Databasen afvendes udelukkende som et patientbehandlingssystem.


Rationale

Problemer med forsyningen af immunglobuliner. I det danske sundhedsvæsen behandles mange patienter med immunglobuliner. Substitutionsbehandling med immunglobulin giver passiv immunitet og nedsætter risikoen for infektioner. Behandlingen tilbydes derfor til patienter med medfødt (primær) eller erhvervet (sekundær) immundefekt efter eksempelvis kemoterapi. Patienter der lider af en række inflammatoriske lidelser tilbydes også immunglobulin. Behandlingen virker immunmodulerende så immunsystemet reagerer normalt over for kroppens egne celler. Immunglobuliner er antistoffer. Antistoffer fremstilles af plasma. Grundet Covid-19 har der i mere end et år været begrænsninger i tilgangen af plasma i hele verden. Det betyder, at produktionen af immunoglobuliner på verdensplan er for lille til at dække det fulde behov. Det forventes at udfordringen kommer til at strække sig over en længere periode da produktionen endnu ikke er genoptaget i fuld skala og da produktionstiden for immunoglobuliner er forholdsvis lang ca. 9 måneder. Forsyningsproblemerne rammer også danske patienter, hvorfor der nationalt iværksættes flere tiltag for at få forsyningerne til at strække længst mulig. I skrivende stund er meldingen at efterspørgslen bør reduceres markant. Aktuelt er udmeldingen, at forbruget af både i.v. og s.c. immunglobuliner skal reduceres med 20%. Omordination fra et immunglobulin til et andet vil ikke afhjælpe situationen, da der er meldt knaphed på alle markedsførte immunglobuliner Det anbefales, at alle afdelinger der behandler patienter med immunglobuliner: - Har fuldt og kontinuerligt overblik over antallet af patienter og for hvilken indikation de behandles med immunglobulin. - At alle patienter individuelt får vurderet om der er mulighed for at: o Seponere behandlingen o Reducere behandlingen ved at nedsætte dosis eller forlænge dosisintervallet o Pausere behandlingen, eksempelvis hen over sommermånederne o Om der evt. er en relevant alternativ behandling - At afdelingen reducerer off-label anvendelse mest muligt. Alle ordinationer af off-label er konference beslutninger. - Det anbefales, at der udleveres afmålte mængder og at lagerdannelse hjemme ved patienterne undgås.


Description of the cohort

Patienter i behandling med immunglobulin i Region Syddanmark


Data and biological material

Individet: id, blodprøvesvar (plasma-IgG), alder, vægt, demografi, hjemregion, diagnose for behandling (indikation), Behandlende sygehus og afdeling Behandling: Lægemiddel-navn, -type, administrationsform, administrationshyppighed, ATC-kode, dato for behandlingstart, dato for behandling, dosis, dato for dosisændring, indikation for dosisændring, notat vedr. beslutning om dosisændring.