Skip til primært indhold

Sikker opbevaring af dine forskningsdata!

Hvorfor er OPEN Storage en sikker løsning?

OPEN Storage er et miljø udviklet til opbevaring af forskningsdata på en platform, som overholder gældende krav til databeskyttelse. Miljøet kan benyttes som opbevaringssted til større mængder data, såsom billeder, lydfiler, sensor data osv. Desuden kan OPEN Storage benyttes som analyseplatform, hvis et projekt har behov for at benytte software, som ikke er tilgængelig på OPENs analysemiljø OPEN Analyse.

OPEN Storage fungerer som et netværksdrev/share, hvor programafviklingen og databehandling sker på forskerens egen PC, mens data opbevares sikkert på storagesystemer i Region Syddanmarks datacenter. Miljøet består af diskplads med logning af filadgang.

Hvem kan benytte OPEN Storage?

Projekter som er/bliver optaget i OPEN kan benytte OPEN Storage.

Forskere i Region Syddanmark og ved Klinisk Institut kan gratis benytte OPEN Storage.

Opbevaring af filer OPEN Storage er gratis op til 200 GB, projektet faktureres DKK 2.000 for hver ekstra 300 GB, der stilles til rådighed.

Ved projekter fra andre SDU institutter, som har behov for adgang til OPEN Storage, vil administration, adgang, drift og brug af OPEN Storage blive faktureret iht. OPENs prisliste som findes under siden Ansøgning til OPEN

Hvordan får jeg adgang til OPEN Storage?

Du får adgang til OPEN Storage ved at søge om optagelse af dit projekt i OPEN, ansøgningsskema findes på siden: Ansøgning til OPEN . Hvis jeres projekt allerede er optaget i OPEN, f.eks. ved brug af REDCap, skal du blot sende en mail til open@rsyd.dk, så laver vi et tillæg til den eksisterende licensaftale.

Kontakt os gerne, hvis I har behov som endnu ikke kan imødekommes i OPENs miljøer eller i er i tvivl om OPEN Storage er den rette løsning til jeres projekt.

APPFWU01V